Tyske Flygtninge i Danmark 1945 – 1949. 18. maj kl.19
Hermed invitation til foredrag på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum torsdag den 18. maj 2017 kl. 19.00.
Foredraget er et fællesarrangement med museets Støtteforening, og foredragets titel er
Tyske Flygtninge i Danmark 1945 – 1949.
Foredraget indledes i mødesalen på 1. sal, så der kan max. være 35 deltagere.
Aftenens foredragsholder er Ole Houmann, der var “primus motor” i opbygningen af museets store særudstilling om de tyske flygtninge.
Ole Houmann fortæller om det, som nogen kalder “den anden invasion” af Danmark – de 250.000 tyske flygtninge, der kom til landet i slutningen af 2. verdenskrig. Med speciel vægt på forholdene i Aalborg og på Vandflyvepladsen.
Det område, der huser Forsvarsmuseet var i perioden 1945 – 1949 en af Aalborgs største flygtningelejre med op til 7.200 beboere. Hør om de flygtende mennesker og deres forhold under opholdet i Aalborg.
Aftenen indledes med ca. en times foredrag, hvorefter der vil være forevisning i bunkeren af særudstillingen om de tyske flygtninge. (Medbring varmt tøj).
Gratis adgang. Tilmelding bedes foretaget på info@forsvarsmuseum.dk eller tlf. 98 12 88 21 senest tirsdag den 16. maj 2017.
Tilmelding efter “først til mølle”-princippet.
Venlig hilsen
Svend Jensen