Peacekeeper’s Day – Aalborg 29. maj 2026

DANMARKS VETERANER LIMFJORDEN

INVITERER

Veteraner og pårørende til Peacekeeper’s Day 2026 på Aalborg Kaserne

Vi fejrer og mindes alle peacekeepers – veteraner, der har været udsendt under FN.

Helt specielt markerer vi i 2026 70-års jubilæet for udsendelse af det danske styrkebidrag til United Nations Emergency Force Gaza. Den 15. november 1956 blev de første 50 mand sendt afsted til Ægypten. I marts 1957 var styrken på plads i Gaza, hvor i alt omkring 11.000 danske FN-soldater blev udsendt til indtil 1967. For at gøre dagen så festlig som mulig er det vigtigt at vi får så mange Gaza-veteraner fra hele perioden 1956 – 1967 til at deltage.

Søren Matz, der har mange års erfaring med udsendelse og arbejde for FN i Gaza giver opdatering om historien og den aktuelle situation i Gaza.

Vi afslutter dagen med en reception og socialt samvær i fællesstuen.

PROGRAM

13:30 – 14:00 Højtidelighed ved Mindevæggen med faner. Danmarks Veteraner Limfjorden nedlægger krans.

14:15 – 15:30 Foredrag om Gaza i Auditorie.

15:45 – 17:00 Limfjorden inviterer til reception i fællesstuen Bygning 29.

Af hensyn til adgang til kasernen skal veteraner og pårørende udfylde tilmelding nedenfor senest 22. maj 2026.