Lokalforeningens indlæg i foreningens blad Danmarks Veteraner nr. 5
Siden sidst.
Det kan skrives med få ord, idet coronaen har sat en effektiv stopper for alle aktiviteter. Vi nåede dog at afholde FN dagen med 2 medaljeoverrækkelser, Nicolaj Skallebæk Grønberg og Mogens Gade på Veteranhjemmet med efterfølgende spisning af smørrebrød.
Den næste aktivitet som er juleafslutning Magisk jul i Blokhus, som er overstået når bladet læses, men vi er spændt på om den bliver aflyst.
Fremtidige udsigter.
Der er ikke fastlagt aktiviteter på grund af situationen, vi kan ikke komme ind på Aalborg kaserner og afholde arrangementer, den næste opgave er vores generalforsamling, som vil blive afholdt den 2. februar kl 19.00. Generalforsamlingen vil blive afholdt efter vedtægterne som kan ses på hjemmesiden. Der vil kl 17.30 blive serveret en spisning ikke gule ærter. Menuen kender vi ikke endnu, men ring eller skriv senest 8 dage før og vi har et svar, stadigvæk med forbehold for coronaens udvikling. Pris for spisning 50 kr.
Der er en stor opfordring til at møde op for at give et bidrag i form af en aktiv indsats i Bestyrelsen, idet der mangler bestyrelsesmedlemmer, vi har et 50 års jubilæum af foreningen 4. oktober 2021, som kræver en masse energi, hvis det skal fejres.
Vores veterancafé har flyttet lidt frem og tilbage. Efter at Solveig og Leif, der bestyrer KFUMs Soldaterhjem i Hvorup, flytter til orlogshjemmet i Frederikshavn, har vi besluttet at vi fremover at afholde alle caféerne der, første gang den 26. januar 2021 fra kl 17.00 til 20.00 og derefter sidste tirsdag i måneden. 23 februar—30 marts—27 april o.s.v.
Dette var ordene med tak til vores medlemmer fordi i har valgt at vælge limfjorden som jeres Lokalforening, så mød op og give jeres stemme tilkende.
Mvh. Ole B. Nørholt
Formand