Åbent Hus Flådestationen Frederikshavn – 2. september kl. 10-16
De traditionsrige Tordenskioldsdage afholdes i dagene 1. – 3. september. I den forbindelse holder Flådestationen Frederikshavn åbent hus lørdag 2. september i tidsrummet kl. 10.00 – 16.00. Og det er ikke hverdag man kan komme ind på det lukkede område.
Kom ombord på krigsskibe, se demoer af materiel, frømænd i aktion og mange andre spændende ting. Danmarks Veteraner, Lokalafdeling Limfjorden deltager selvfølgelig også med en stand. Kom ind og besøg os.
Der er desværre ikke kommet noget detaljeret program endnu. Men uanset, så garanterer jeg at der er meget spændende at opleve. Vi ses i Frederikshavn 🙂